↓
 

Assens Marina

Assens Marina amba. - Næsvej 29 - 5610 Assens - 64 71 35 80 - 21 69 15 67 - amba@assens-marina.dk

Assens Marina
  • Forside
  • Arrangementer
  • Marina faciliteter
    • Faciliteter
    • Bådhåndtering i Assens Marina
    • Præsentation af Assens Marina
    • Assens Marina set fra luften
    • Autocamperservice med udsigt
  • Galleri
    • Billeder fra Assens Marina
    • Bygning af bølgebryder, oktober 2013
    • Havnens dag 2016
  • Gæster
    • Besøg Assens Marina
    • Priser og betaling
    • Havneplan
    • Book en gæsteplads
    • Vejret
      • Vejr og vand fra DMI
      • Yr.no og Weatherlink.com
    • Turistinformation
    • Havneguide
  • Fastliggere
    • Nyt fra havnelederen
    • Takstblad
    • Ordensreglement
    • Amba
      • Bestyrelsesmøder
      • Nyt fra bestyrelsen
      • Bestyrelsen
      • Vision – mission
      • Generalforsamlinger
      • Regnskaber
      • Vedtægter
  • Bådpladser
    • Om Assens Marina A.m.b.a.
    • 10 gode grunde til at vælge Assens Marina
    • Assens Marina i centrum af Lillebælt
    • Slæbested for mindre trailerbåde
    • Vinteropbevaring på land eller i bådhotel
    • Har din båd ligget i vandet hele vinteren
    • Bådpladser som kan lejes eller købes
  • Links
  • Kontakt
    • Kontakt marinaen
    • Havnen og dens personale
    • Tilmelding til nyhedsbreve
    • Framelding af nyhedsbreve
  • Forside
  • Arrangementer
  • Marina faciliteter
    • Faciliteter
    • Bådhåndtering i Assens Marina
    • Præsentation af Assens Marina
    • Assens Marina set fra luften
    • Autocamperservice med udsigt
  • Galleri
    • Billeder fra Assens Marina
    • Bygning af bølgebryder, oktober 2013
    • Havnens dag 2016
  • Gæster
    • Besøg Assens Marina
    • Priser og betaling
    • Havneplan
    • Book en gæsteplads
    • Vejret
      • Vejr og vand fra DMI
      • Yr.no og Weatherlink.com
    • Turistinformation
    • Havneguide
  • Fastliggere
    • Nyt fra havnelederen
    • Takstblad
    • Ordensreglement
    • Amba
      • Bestyrelsesmøder
      • Nyt fra bestyrelsen
      • Bestyrelsen
      • Vision – mission
      • Generalforsamlinger
      • Regnskaber
      • Vedtægter
  • Bådpladser
    • Om Assens Marina A.m.b.a.
    • 10 gode grunde til at vælge Assens Marina
    • Assens Marina i centrum af Lillebælt
    • Slæbested for mindre trailerbåde
    • Vinteropbevaring på land eller i bådhotel
    • Har din båd ligget i vandet hele vinteren
    • Bådpladser som kan lejes eller købes
  • Links
  • Kontakt
    • Kontakt marinaen
    • Havnen og dens personale
    • Tilmelding til nyhedsbreve
    • Framelding af nyhedsbreve

Kategoriarkiv: Nyt fra bestyrelsen

Indlæg navigation

← Ældre indlæg
Nyere indlæg →

Kommentarer til marinaens mastekran, 10.01.2012

Assens Marina Udgivet den 10. januar 2012 af Else15. maj 2016

v/Hans Mørkebjerg

I forbindelse med opførelsen af Assens Marinas nye service kaj og dermed flytning af mastekranen, var blandt andre jeg initiativtager til at få ændret mastekranen.

Kranspillet/motoren blev flyttet ned fra toppen af masten, så man lettere kunne lave service på den, og undgå den generende klods i toppen af mastekranen. Samtidig blev armen på kranen forkortet med 2,5 m.

Før mastekranen blev gjort lavere, var der kun nogle få, meget høje master i marinaen, som undgik at krankæden kom i karambolage med diverse antenner og windexen i toppen af masten.

Desværre har vi ikke fået gjort mastekranen lav nok. Når man iagttager højden af masterne i marinaen, er de fleste stort set lige høje. Den højde mastekranen har nu er ca. samme højde, som de fleste master har eller lidt højere, hvilket medføre store problemer med de nævnte antenner, især hvis masten skal ned/op gennem dækket.

En mastekran skal/bør ikke være højere end 2-3 meter over tyngdepunktet på den højeste mast i marinaen. Hvis vi gør vores mastekran et par meter lavere, end den er i dag, vil stort set ingen have problemer med at krantoppen eller krankæden kommer i karambolage med antenner og windex ved montering og afmontering af masten.

Når jeg kommer rundt i andre havne, studerer jeg som regel deres mastekran. Her kan jeg konstatere, at ingen mastekraner er så høje som Assens Marinas.

Hvis der en nogen, som har kommentarer til ovenstående eller mener at vores mastekran var bedre inden den blev gjort lavere, hører jeg meget gerne fra jer, inden vi eventuelt igen ændre vores mastekran her i vinter.

Med venlig sejlerhilsen

Hans Mørkebjerg
Tlf. :  21 64 80 41
Mail: formand@assens-marina.dk

Information fra Assens Marina,16.11.2011

Assens Marina Udgivet den 16. november 2011 af Else15. maj 2016

Assens Kommune har nu fået udarbejdet et lokalplanforslag for campingpladsen og marinaområdet.
Lokalplan nr. 1.2-4 for et område til campingplads og bådeoplag ved Næsvej på Asnæs. Lokalplanforslaget er til offentlig høring fra den 8. november 2011 til den 3. januar 2012 og kan ses på kommunens hjemmeside: www.assens.dk venstre side under Byg og Bo > planforslag.
Bestyrelsen har haft møde med kommunen om lokalplanen og fremført vores synspunkter og kommentarer til planen. I det store og hele mener vi nok at Assens Marina kan leve med lokalplanen og fortsat udvikle Marinaen på en tilfredsstillende måde ud fra lokalplanens muligheder.

Vi vil opfordre Marinaens brugere til at studere det fremlagte lokalplanforslag. Hvis man har kommentarer eller forslag til ændringer, hører vi gerne fra jer, så vil vi lave et koordineret høringssvar.

Bestyrelsen har nu tilrettet det gamle Regulativ for Assens Marina af 1. april 2009, så det er i overensstemmelse med de faktiske forhold på Marinaen vedrørende svingkran, bådstativer o.s.v.
Alt hvad der har med køb/salg/leje af bådpladser er fjernet fra regulativet, og indskrevet i et takstblad, og samtidigt er regulativet blevet omdøbt til Ordensreglement for Assens Marina A.m.b.a.
Vi opfordrer alle til at læse ordensreglementet samt takstblad, som kan hentes fra vores hjemmeside, da det beskriver de rettigheder og pligter, man har som bruger af Marinaen.

Værdien af solgte og tilbagekøbte båd- og jollepladser, har i 2011 næsten udlignet hinanden, dog med et lille netto tilbagekøb på ca. 70 m2.
Pr. 1. november 2011 andrager den samlede værdi af bådpladser der ejes, til ca. 12.200.000,- kr. svarende til ca. 14.700 m2, og for jollernes vedkommende beløber værdien sig til ca. 300.000,- kr. for ca. 550 m2.

Ifølge Assens Marinas vedtægter § 6.19 har andelshaverne ret til indbyrdes at bytte bådplads.
Hvis en andelshaver derimod ønsker at købe en anden plads i Marinaen, som er sat til salg, har det indtil videre været muligt at betale eller få udbetalt differencen imellem de 2 pladser.
Det betyder i praksis, at marinaen ender med at udbetale penge for den plads køberen forlader. Indtil nu er det noget vi har accepteret, da det giver den nødvendige fleksibilitet, som er ønskeligt for andelshaverne i Marinaen. Det skal dog tilføjes at hvis skiftet sker fra en bådplads til en jolleplads, så køber Marinaen ikke bådpladsen tilbage.

For at sikrer Assens Marinas økonomi og likviditet har bestyrelsen besluttet, at hvis Marinaen fremover, ender med at tilbagekøbe bådpladser som følge af pladsskifte, så det samlede areal der ejes af andelshaverne kommer under en grænse på 14.400 m2, så bliver tilbuddet om tilbagekøb midlertidig indstillet, indtil det
samlet ejer areal igen kommer op over denne grænse.

Ifølge Assens Marinas vedtægter skal det bemærkes, at køb og salg af bådpladser altid skal godkendes af bestyrelsen.

Assens Marina A.m.b.a.
Bestyrelsen

Information fra Assens Marina, 8.6.2011

Assens Marina Udgivet den 8. juni 2011 af Else15. maj 2016

Formålet med nyhedsinformationer er at give en mere uddybende information om nogle af de opgaver, som bestyrelsen arbejder med og som også fremgår af bestyrelsesreferaterne.
Bestyrelsesreferaterne kan og skal ikke betragtes som en fyldestgørende information til marinaens brugere, men som et arbejdsdokument for bestyrelsen.

Bestyrelsen er nu trukket i arbejdstøjet og kommet godt i gang med at løse diverse opgaver.

Der har været afholdt et møde med Assens Kommune for at udveksle vores og kommunens planer og ønsker om udviklingen af marinaen og området omkring Næs.
Kommunen er ved at udarbejde en lokalplan for Næsrområdet og Daniscos jordbassiner.
Lokalplanen forventes i offentlig høring omkring årsskiftet. Formålet med lokalplanen er blandt andet at forberede salget af campingpladsen, så en kommende køber, kan se hvilke udviklings muligheder, der er for campingpladsen og Næsområdet.
Marinaen vil som særlig interessepart blive inddraget i lokalplanarbejdet i kraft af vores brugsretsaftale.
Her er det vores opgave at fremføre vores ønsker og muligheder for blandt andet vinteropbevaring af bådene og en eventuel omlægning af vejføringen på Næs.
Kommunen har over for os tilkendegivet, at man vil leve op til sine forpligtelser, som brugsretsaftalen beskriver. Det vil bestyrelsen holde kommunen fast på.

Vedrørende Danisco pumpehuset har bestyrelsen vurderet på mulighederne for at udnytte det erhvervede pumpehus. Tanken var oprindelig, at bygge det om til bad og toilet bygning, hvis vi engang i fremtiden fik etableret en marinabro på den side af havnen.
Bygningen har intet gulv men et ca.4 meter dybt hul, hvor de 3 store pumper har stået samt et tilsvarende dybt hul udvendigt langs den ene side af huset for indtag af havvand. Bygningen som sådan er en fin murstensbygning, men da der hverken er gulv, vinduer, el og kloak samt at den ligger på en af kommunen lejet grund, er bestyrelsens konklusion at bygningen ikke egner sig til bad og toilet bygning.
Omkostningerne til at gøre bygningen brugbar vurderes til at være meget usikre. Udsigten, til hvornår vi eventuelt kan få brug for bygningen, ser også ud til at være lange.
Hvis vi på et senere tidspunkt skulle få brug for en bygning på området, mener vi det kan gøres på en billigere og mere hensigtsmæssig måde.
Af nævnte grunde har bestyrelsen derfor besluttet at sælge bygningen til Assens Skibsværft.

Som bekendt har vi lidt problemer med vanddybde i en afstand af 8 til 15 m udfor kranen. Især foran de første pæle ved B broen, skal man holde afstand, så derfor er der lagt et par flyde bøjer ud.
Der har også stået nogle pælerester fra den gamle traveliftbro, men de skulle nu være savet over af en dykker.
Vi har planer om at uddybe hele vandarealet mellem bro A og bro B. Der er derfor indsendt en ansøgning til Naturstyrelsen om dumpning/klapning af ca.1000 m3 havnebundmateriale.
Der forventes en afklaring på ansøgningen i løbet af sommeren, så uddybningen kan foretages i det kommende vinter halvåret.

Status for etablering af vores nye brændstofanlæg for dieselolie med kortautomat, her kan det oplyses, at vi er ved at indhente tilbud og priser fra et par leverandører. Da det kræver myndigheds godkendelse og leveringstiden er ca. 1½ måned kan vi ikke regne med en etablering før i efteråret.
Vi fortsætter derfor med det midlertidige anlæg, som kræver marinapersonalets betjening, men de betjener jer gerne.
Vi vil stærkt anbefale alle, at man tanker fra marinaens anlæg, selv om man kan spare et par kroner ved at køre op i byen med sin dunk for at tanke.
Fra 1. juli 2011 skal alt diesel som sælges i Danmark være miljødiesel, hvilket betyder, at der bliver blandet 7 procent biodiesel i dieselolien.
Det gælder dog ikke for diesel, der sælges fra havne og marinaer, da man godt er klar over, at risikoen for
dieselpest er større i både end for eksempel i biler. Det er dog vigtigt, at havnene er opmærksomme på, at de specifikt skal bestille den ”gamle” diesel til havnens tankanlæg.
Assens Marina sælger ikke miljødiesel, men kun den ”gamle” diesel uden biodiesel. Biodiesel øger risikoen for dieselpest og dermed stoppede filtre med motorstop til følge.
Det kan i øvrigt oplyses, at de 3 gamle brændstof jordtanke på marinaområdet vil blive gravet op i september måned og arealet reetableret.

Alle marinaens brugere er altid meget velkomne til at kontakte bestyrelsen, hvis der er spørgsmål, som man ønsker belyst enten pr. mail til formand@assens-marina.dk eller telefon til 21 64 80 41.
De almindelige daglige bruger spørgsmål, ønsker og problemer klares af marinaens personale.
Hvis man ønsker at til eller fra melde e-mail informationer fra Assens Marina, gøres det på vores hjemmeside under punktet ”Nyhedsbrev”, som findes under Nyheder. Hvis man får ny e-mail adresse og fortsat ønsker at modtage e-mail fra Assens Marina, skal man huske at ændre adressen under punktet ”Nyhedsbrev”.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommer.

Indlæg navigation

← Ældre indlæg
Nyere indlæg →

Book plads på Havneguiden
havneguiden


Turist i Assens - læs:


Besøg os på Facebook

Facebook

Gallerier

Se billeder fra Assens Marina

Se mere...

Kontoret

Kontoret har åben alle hverdage fra kl. 9-12

Toiletter og bade er åben indtil 1. december

Nødtelefon +45 2169 1567

Se mere...

Seneste nyt

  • Nyt fra havnelederen – september og oktober
  • Nyt fra havnelederen – juli og august
  • Bestyrelsesreferat 233
  • Bestyrelsesreferat 232
  • Nyt fra havnelederen – juni
  • Bestyrelsesreferat 231
  • Kystsikring – negativ afgørelse
↑