Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 10 januar 2016 inkl. bilag
Bestyrelsesmøde 17.11.15
Assens Marina Amba
| Mødeart: Bestyrelsesmøde | Møde nr.: 133 | Dato: 17.11.2015 | |
| Mødested: Marinakontoret | Start: 18.45 | Slut: 22.30 | Side: |
| Mødedeltagere:
Hans Mørkebjerg (HM), Anders Lemmergaard (AL), Per Møller (PM), Alex Hansen (AH), Ivan Frost (IF), Helge Jacobsen (HJ), Øjvind Poulsen (ØP) |
|||
| Fraværende: Henrik Larsen (HL) | |||
- Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
- Orientering fra formanden
- Regnskab 2014/2015 (AH)
- Budget 2015/2016
- Generalforsamling søndag d. 10.01.2016 (HM)
- Opfølgning på Visionsmødet
- Status på igangværende opgaver (AH)
- Ny hjemmeside (HM)
- Orientering fra bestyrelsesmedlemmerne
- Eventuelt
1: Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referat fra seneste møde blev godkendt og underskrevet.
2: Orientering fra formanden
Den 11/11 var der Vild med Vand møde i Fredericia. 36 havne har foreløbigt meldt sig til projektet. Målet er mindst 40 inden foråret. PM og HM deltog i mødet.
Ingen interesse fra foreninger i Assens i første omgang. Siden har Lone Storgaard fra sejlklubben dog bedt om mere information, som HM har sendt hende.
Bjarne fra Søsportscenteret vil nævne projektet igen på deres næste bestyrelsesmøde først i december.
Assens Marina kommer nok til at være tovholder, hvis der skal ske noget.
Vild med Vand landsdækkende projekt Havnens Dag bliver søndag den 29. maj 2016.
3: Regnskab 2014/2015
Mindre justeringer efter revisionsbesøg d.d. Ender formentlig ca. i et plus på t.kr. 54.
4: Budget 2015/2016
Næste års overskud er budgetteret til t.kr. 71 og skønnet over gæstesejlere er lagt ind i et forsigtigt niveau. Rengøring er øget til t.kr. 90, da der nu skal rengøres 2 gange dagligt i højsæsonen jf. brugerundersøgelsen.
AH forventer generelt bedre tider. Der er kommet 40 nye andelshavere.
PM har undersøgt omkringliggende marinaers havneafgifter for både gæstesejlere og fastliggere, og den korte konklusion er, at Assens Marina absolut er konkurrencedygtig på pris. Der er måske endda plads til at hæve priserne en anelse. Overvejes.
5: Generalforsamling 10/1-16
Forslag om procedure ved bådpladsskifte udskydes til næste bestyrelsesmøde. Forbered holdning til om udtrædelsesordningen kan anvendes eller om HM’s fremsendte forslag skal bruges.
Forslag om vedtægtsændring af § 6.10 ift. liste over pladser til salg diskuteret. En vedtægtsændring er ikke nødvendig.
ØP er på genvalg og stiller gerne op.
HL på genvalg. HL var fraværende og hans position derfor ukendt, efterfølgende har HL meldt at han gerne stiller op.
IF er på genvalg til suppleant posten. Er evt. ok med 1 år mere.
PM er på genvalg til suppleant post og stiller gerne op.
Regnskab kan downloades via Marinaens hjemmeside fra den 18. december. AH: Ok.
6: Opfølgning på Visionsmødet
Ok jf. referatet fra mødet. Dog under punkt 4 om investeringer er Truck til t.kr. 200 tilføjet.
7: Status på igangværende opgaver
Vores registreringen af alle både sker i software programmet MapMarina som er forældet, da det kun kan kører på en Windows XP platform. AH forsøger at flytte det over til et Excel regneark inden udgange af februar 2016.
Nyt om inddrivelse hos skyldnere savnedes, men HJ var gået. Udskydes til næste gang.
8: Ny hjemmeside
IF havde forberedt et forslag. Der var ideer om annoncering på siden (ekstra indtægtskilde), Havneplan, link til Visit Assens, Film (f.eks. dronefilm).
Hjemmesiden skal være egnet til visning på tablet og smartphones.
Ideer om App til bookning af havneplads og ”skiltevend” besked, 3D tour af havnen, Facebook.
Diskussion om Blikfang eller Indhold først. Marianens placering og en liste over fordele skal fremgå tydeligt.
Software: ”Frontpage” er godt at arbejde i.
HM: Arbejdsgruppe bestående af HM, AH og AL nedsat. Målet er et oplæg til et web-design bureau. Mødes 1/12-15 kl. 16-20 på mariankontoret.
9: Orientering fra bestyrelsesmedlemmer
Der er ikke nyt at referere.
10: Eventuelt
- Henvendelse fra ekstern bådejer med 50 fods sejlbåd om vinteropbevaring af båden på land med påmonteret mast overvejes.
- Sejlklubben ønsker flere bådpladser. HM kontakter formanden.
- Benzin sammen med diesel vil koste ca. t.kr. 150 og vil være (næsten) selvfinansieret. Benzin fås også i Bogense og Middelfart. AH taler foreløbigt med banken.
Kommende møder:
8. december 2015
Generalforsamling: 10. januar 2016 – kl. 14.00 – i kantinen på Assens-Skolen Nord
Godkendt:
Assens Marina A.m.b.a. søger ny havneleder
Om stillingen
Assens Marina A.m.b.a. er en moderne lystbådehavn med ca. 600 bådpladser, med omkring liggende arealer, diverse bygninger og havneudstyr. Marinaen drives med baggrund i en brugsretsaftale indgået med Assens Kommune og har ca. 380 andelshavere. Se mere om marinaen på hjemmesiden www.assens-marina.dk Som havneleder i Assens Marina får du ansvaret for den daglige ledelse og administration af marinaen.
Jobbet indeholder bl. a.
- Servicering af marinaens brugere, (bådejere, gæstesejlere og bestyrelse)
- Ledelse og personale ansvar over for marinaens øvrige 3 medarbejdere
- Ansvaret for regnskab, budget og investeringer
- Styring af marinaens opgaver vedligeholdelse og projekter
- Forhandling af diverse servicekontrakter med eksterne firmaer
- Drift og udvikling af marinaens hjemmeside og IT-systemer
- Markedsføring og udvikling af marinaen
- Deltagelse i alle marinaens daglige opgaver herunder truckkørsel og kranbetjening
Dine kvalifikationer
- Uddannelse og joberfaring som matcher jobbet
- Gode IT-kundskaber, IT bruger på højt niveau, beherske brugen af Excelregneark
- Kompetencer inden for service, ledelse, projektstyring og regnskab
Dine personlige kompetencer
- Brænder for at levere den bedste service og løsning
- Gode lederegenskaber med holdånd og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
- Personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
- Kan kommunikere på tysk og engelsk
- Positiv tilgang til nye opgaver og livet som helhed
Vi tilbyder
- En selvstændig og spændende stilling med gode og engagerede kollegaer
- Du vil få en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, men må være indstillet på fleksibilitet i forhold til arbejdstider i høj/lavsæson
- Løn, inkl. pensionsordning aftales med udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer og erfaringsniveau
Ansøgning og kontakt
Hvis stillingen har fanget din interesse, send din ansøgning med relevante bilag til formanden for Assens Marina A.m.b.a. Hans Mørkebjerg
via e- mail: hans@morkebjerg.dk
Ansøgningsfrist er den 30. december, men samtaler vil blive afholdt løbende, derfor anbefales du at ansøge snarest.
Forventet ansættelses start 1. marts.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans Mørkebjerg på tlf.: 21 64 80 41
